mandag den 11. november 2019

5 hurtige icebreakers

Icebreakers kan være gode, når man, som lærer, træder ind i en klasse, man ikke kender eller når eleverne er nye for hinanden, hvis klasserne er sammensat på ny.
Icebreakers kan også bare bruges som et hyggeligt indslag i en travl hverdag, hvor klassen har brug for at blive rystet lidt mere sammen.

Her er 5 hurtige "icebreakers": 

"Den skjulte skat"
Skriv en masse "Isbryder-spørgsmål" på post-its og sæt dem på tavlen. Hver elev tager en seddel og finder en makker at spørge. Herefter finder han en anden at spørge. Når spørgsmålet er brugt 3 gange bytter han det ud med ét fra tavlen og fortsætter med at finde nye makkere.

"To sandheder og en løgn"
Giv hver elev 3 post-its. På 2 af dem skriver han/hun noget rigtigt om sig selv og på den sidste noget falsk. Find sammen 3-4 stykker og find ud af, hvilken én, der er rigtig.

"Gæt en kendt"
Gruppe på 3-4 elever. Eleven til højre skriver navnet på en kendt på en post-it og sætter på ryggen af sidemakkeren til venstre (uret rundt), så alle har et navn på ryggen. Eleverne stiller skiftevis spørgsmål, som der kun kan svares "ja" og "nej" til i forhold til hvem, man tror personen er. Når man får et "nej" går turen videre til næste elev, der bliver stillet spørgsmål.

"Lær mig at kende"
Hver elev skriver på én post-it 5 fakta om sig selv og sætter på tavlen. Vælg én elev, der kommer op til tavlen og læser en post-it højt. Eleverne rækker hånden op, hvis de kan gætte, hvem vedkommende er. 

"Gæt hvem læreren er"
Læreren går udenfor døren og børnene sætter sig i grupper og forbereder spørgsmål om alt og intet. Læreren kommer ind i den "varme stol" og svarer på spørgsmål.

God fornøjelse!

Karina


Ingen kommentarer:

Send en kommentar