Del din viden
En side til vidensdeling mellem skolelærere! God fornøjelse, Karina Peschardt
tirsdag den 7. februar 2023
Evaluering og selvevaluering
Skolestart og skoleafslutning
Ideer til skoleårets start
Brev til nyopstartet 7. klasse (evt. ved nye klassesammensætninger) 📃
Ideer til skoleårets afslutning
Send både de store og de små på sommerferie med en lille hilsen om at have "en cool summer". Jeg har både givet frys-selv-is og slikkepinde med hjem til mine elever, når man siger: "God sommerferie og vi ses næste skoleår" :)
Se de mange ideer på pinterest 🔎
Print dine egne fine kort til klassen 🔎
Icebreakers
https://pixabay.com/da/photos/isbryder-b%c3%a5d-kold-696564/ |
Navnelege på 5 forskellige måder
Du sidder med en ny gruppe børn: i skolen eller på en lejr. Hvordan lærer de hinandens navne at kende på en sjov måde? Her får du 5 ideer til navnelege: 1. Navne og dyr Alle sidder i en rundkreds Den første siger sit fornavn og et dyr, der starter med samme bogstav. Så gør den næste det samme og gentager også den førstes. For eksempel: ”Anna And”. Næste: ”Anna And” og Lise Løve”. Næste: ”Anna And, Lise Løve og Torsten Tapir”. Og sådan fortsætter man. I en stor gruppe, må man eventuelt starte forfra undervejs, da det ellers kan blive for vanskeligt for dem, der kommer til sidst. 2. Navnekreds Alle sidder i en rundkreds og præsenterer sig ved at sige deres navn og en ting til, som man i forvejen har besluttet, for eksempel hvor man bor, eller hvad man laver i fritiden. For eksempel: ”Jeg hedder Anna, og jeg kan lide at læse.” ”Jeg hedder Tore, og jeg kan lide at spille fodbold.” Og så videre. 3. Navne-mavebøjninger Alle ligger i en rundkreds med fødderne indad. De første sætter sig op og sige f.eks.: ”Hej, jeg hedder Lotte”. Alle andre sætter sig op, og siger: ”Hej, Lotte!” Så lægger alle sig ned igen, hvorefter det den næstes tur. 4. Avisleg Alle sidder i en cirkel undtagen én, som står i midten med en sammenrullet avis. Denne forsøger at slå nogen i ringen med avisen for selv at få lov til at sætte sig på den ramtes plads. Hvis den, der sidder ned, når at sige en andens navn, før hun eller han bliver ramt af avisen kan vedkommende blive siddende, og personen i midten skal i stedet ramme den, den siddende sagde navnet på. Hvis man rammer den rigtige, må man sætte sig, og den, der blev ramt, stiller sig ind i midten. Hvis den, der blev nævnt, når at sige endnu et navn, skal personen i midten i stedet ramme denne, og så videre. 5. Garnnøglen Alle står i en cirkel. Den første vinder garnet fire gange rundt om en del af sin krop, medens vedkommende siger sit navn. Han eller hun går derefter hen til en anden og spørger, hvad vedkommende hedder og giver garnnøglet til denne, der så siger sit navn og vikler garnet fire gange rundt om samme kropsdel. Begge fortsætter så til næste person, beder om dennes navn og hører det, mens den pågældende vikler garnet rundt om sig. Det fortsætter, indtil alle er viklet ind. Derefter gentages det hele baglæns, men nu er det gruppens tur til at sige navnet på den, som vikler sig ud. Til slut er alle viklet ud igen, og alle har både hørt og sagt alles navn. |
lørdag den 27. august 2022
At lave håndgribelige skitser/mockups
7. årgang har her fået til opgave at lave "håndgribelige skitser" eller såkaldte mockups af lamper:
Garderprojekt
På 5. årgang lavede eleverne sidste år gardere med filtede flag og "bjørneskindshuer" :)
Jeg stod ligesom for den "bløde del" af projektet og min kollega, Camilla, stod for den hårdere del.
Først skulle eleverne læse om og se nogle videoer om gardernes arbejde📺 og Den kongelige livgardes historie🔎.
Dernæst en gennemgang af, hvordan man filter fladt (til flag 📺) og hvordan man filter, så noget bliver rundt/3D (til bjørneskindshuen 📺)
Hvis man har tid eller lyst, så kan det anbefales at dele det, dine elever laver på sociale medier som f.eks. tik tok eller instagram - det er super motiverende og inspirerende for dem og de bliver meget stolte, når de ser deres ting blive postet. Jeg forsøger at tage billeder af forskellige elevers arbejde for hvert projekt, så alle har en oplevelse af, at deres ting kommer med :) 🔎
For mig smelter det at poste her og på sociale platforme nok lidt sammen med mine fritidsinteresser - jeg synes bare det er super sjovt og kan godt bruge en formiddag på et indlæg som dette. Til gengæld har jeg som lærer et fantastisk arkiv af gode idéer til undervisning, som jeg kan vende tilbage til gang på gang og det er uvurderligt!!
fredag den 26. august 2022
Mix & Match - kunstnere og deres værker
I valgfaget billedkunst kan det nogle gange være sjovt at lave noget lidt anderledes undervisning med CL.
Jeg har lavet flashkorts til 2 aktiviteter:
Mix and Match - kunstnere og deres værker 📃
Her skal eleverne først gå rundt mellem hinanden (mix), stoppe op og finde en makker og diskutere, om de tror, deres kort har et match.
De skal på forhånd vide, at de kan få et "kunstnerkort" eller et "værk-kort" og disse skal matches. Så man skal altså finde én, der har en kunstner, hvis man selv har et værk og omvendt.
Quiz og byt - udtryksformer i billedkunst 📃 og 📃