Viser opslag med etiketten Mellemtrin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mellemtrin. Vis alle opslag

søndag den 29. januar 2017

Søm-billeder i Håndværk og Design

I Håndværk og Design har eleverne lavet søm-billeder i træ og garn. De er blevet SÅ fine - se her:













Denne fætter her er min egen kreation, som eksempel på et sømbillede :)



God fornøjelse!

Karina


Zendoodle silhuetter

I billedkunst har vi haft en forløb, der hed: "Mig og min skygge", hvor vi startede med et inspirations-besøg på Herup Museum. Se billederne derfra her.

Hjemme på skolen lavede vi også silhuetter. Denne gang var opgaven at finde et billede på nettet eller i blade med en skikkelse i bevægelse, som skulle danne silhuetten i en doodle-tegning. 

Jeg forberedte mig på timerne ved selv at finde billeder på nettet og tegne doodles. 

Eksempel på fremgangsmåde er herunder med billeder - jeg fandt en silhuet af Harry Potter:









Nu kan man dekorere doodles rundt om hår, briller og ar på Harry Potter. Først er det smart at markerer rummene med blyant, hvor der skal tegnes doodles. Her har jeg valgt at lave et midterpunkt med streger, der samles herom.


Vist blyantstregerne (hjælpelinjerne) ud og begynd på at fylde rummene ud med doodles. Her har jeg bare vist nogle simple streg-mønstre.






Her har jeg tegnet doodle silhuet af Justin Bieber:




Og her har John Travolta fra Grease fået en doodle-makeover :)



God fornøjelse!

Karina



lørdag den 28. januar 2017

Slikautomat til klassedøren

Jeg har længe haft en ide om på et tidspunkt at lave en dør-dekoration i billedkunst sammen med min 4. klasse. Det skulle være et fælles projekt, hvor alle børnene på én eller anden måde blev repræsenteret. 

Vi kiggede på mange billeder af dør-dekorationer på pinterest (ser her) inden vi i fællesskab besluttede os for, at vi ville lave en slikautomat, hvor alle skulle have et nummer/navn på hvert sit slik.

Det kom der denne fine dør-dekoration ud af:





God fornøjelse!

Karina

torsdag den 18. august 2016

Begynderundervisning i engelsk

Kender du Mussy? 

Serien om Mussy fra BBC går tilbage til 1986, men kan stadig bruges i begynderundervisningen i engelsk, da serien:
- øver mange af de gloser, man skal kunne i "Every day English"



  • Se videoer med Mussy. Klik her




God fornøjelse!

Karina

tirsdag den 12. januar 2016

Mapper til håndarbejde

Ved juletid skulle jeg sige farvel til to hold i håndarbejde, som nu skal ind lokalet overfor og have sløjd i et halvt år. Det betyder så også, at jeg nu har sagt goddag til to nye hold, som skal begynde hos mig og i den forbindelse skulle vi lave mapper til deres ting.

Jeg bad dem om at dekorere mapperne, så der er navn på og tegne flottetegninger på, så de let kan genkende dem og det tog de så seriøst, at der blev googlet billeder på telefonen for at tegne efter :-)

Håndarbejde blev næsten til en billedkunsttime :-)

Mapperne er blevet Så fine - se selv:











God fornøjelse!

Karina 



tirsdag den 1. september 2015

Engelsk på mellemtrinnet

På denne side kan du gratis printe/downloade opgaveark, der øver adjektiverne (fokus er her: følelser) og understøtte med en tegning og tekst, hvor man forklarer, hvorfor vedkommende har den følelse han/hun har. 

En god måde at øve adjektiver og ordforråd på.




God fornøjelse!

Karina

mandag den 9. februar 2015

Øv engelsk online

Her er et par sider til at supplere din engelskundervisning med, hvis du har engelsk i indskolingen eller på mellemtrinnet.




Games to learn English klik her
Denne side er god og sjov for eleverne med det formål at øve engelske gloser indenfor emner som: kroppen, transportmidler, mad, tal osv. Man kan også træne f.eks. at genkende bestemte ordklasser. 

Siden indeholder små spil, hvor man selv kan sætte tempoet (fast eller slow), så det passer til ens niveau.
Af spil kan bl.a. nævnes:

- Hangman, hvor du selv vælger kategori, så det er forholdsvist let at gætte ordet.

- Memory, hvor ord og billede skal passe sammen - ordenen bliver læst højt. 

-   Spell-off, staveleg, hvor et ord bliver læst højt og på tid skal du stave det på engelsk.

- Items Game - her har du 5 sekunder til at klikke på de ord, der bliver sagt højt, så det gælder om at lytte godt efter!

- Clock Game - hvor du skal gætte det rigtige klokkeslæt ellers ryger den lille Indiana Jones ned fra hængebroen.


Story Nory klik her

Denne side er primært til at lytte til engelske historier - og så kan man, ligesom jeg har tænkt mig at bruge den, få eleverne til at gentage ordene, så de øver udtalen.

Der findes historier i forskellige sværhedsgrader og i forskellige temaer såsom: eventyr, myter og verdenshistorier, fagtekster til undervisning m.m.  




God arbejdslyst!

Karina